Farver til badeværelset
Farverne på dit badeværelse sætter stemningen og styrer udtrykket. Få inspiration til at vælge badeværelsesfarver, der skaber et harmonisk rum, hvor du vil elske at starte og afslutte dagen.
Sådan vælger du farver til badeværelset
Når du skal vælge farver til badeværelset, kan det være en fordel at tage udgangspunkt i rummets størrelse og lysindfald. Lette og lyse farver kan få et lille badeværelse til at virke større og mere åbent, mens mørkere nuancer tilfører dybde og et eksklusivt udtryk. Det vigtigste er at skabe en balance mellem funktionalitet og æstetik.
Få tips til at lave et moodboard
Klassiske badeværelsesfarver
Hvid, grå og beige er klassiske badeværelsesfarver, der holder år efter år. De lyse toner reflekterer lyset og skaber et rent og rart miljø på badeværelset. Du kan arbejde med både varme og kølige toner, som yderligere kan forstærkes gennem belysning, tekstiler, greb og nips.
Mørkt og elegant badeværelse
Med mørke toner har du mulighed for at skabe et intimt, dramatisk og luksuriøst udtryk på badeværelset. Inden du vælger at gå den mørke vej, er det en god idé at tænke over badeværelsets lysindfald og størrelse – de mørke farver fungerer typisk bedst, når der er et godt naturligt lys.
Naturligt badeværelse med træ
De jordnære nuancer og naturen trender i indretningen med deres egenskaber til at skabe en rolig og harmonisk atmosfære. Indret badeværelset med elementer af træ for at bløde de mange kølige overflader fra toilet, armatur, spejle og fliser op.
Monokromatisk farveskema
Når du kombinerer farver, er det vigtigt at skabe balance, så rummet fremstår harmonisk og velafbalanceret. Et monokromatisk farveskema betyder, at du holder dig til én farve i forskellige nuancer. For eksempel kan du vælge grå i lyse og mørke toner for at skabe et elegant og minimalistisk udtryk. Tone-i-tone indretningen virker ren og moderne, og de forskellige nuancer giver dybde og variation.
Selvom det kan virke som en stor dedikation at gå all in på farver, vil resultatet og farverne ofte ende med at tage sig mere subtile ud, fremfor hvis du kun vælger at sætte farve på badeværelsesmøblets låger eller tilføjer håndklæder i en farve, der skiller sig ud fra resten af rummet.
Vælg farver og materialer, der matcher
Du opnår det mest helstøbte og gennemførte udtryk, når farver og materialer matcher, da kombinationen af de rette materialer kan forstærke rummets stil. Når du vælger materialer til dit badeværelse, kan du skabe et unikt udtryk ved at lade farverne spille sammen med materialernes teksturer og overflader.
- Fliser og farver: Sæt dit personlige præg på badeværelset med fliser. Match fliserne til vægfarven, og lad de forskellige overflader give badeværelset et spændende udtryk, eller vælg fliser, der giver badeværelset liv og kontrast.
- Træ og varme farvetoner: Træ tilfører varme – særligt eg og valnød passer godt til badeværelsets kølige overflader og kan bruges til blandt andet skabe, hylder og spejlrammer.
- Metalliske detaljer: Vælg messing eller sort metal til armaturer og greb for at få et moderne og stilfuldt udtryk. De små detaljer tilføjer et strejf af luksus og elegance til badeværelset.
Inspiration til badeværelset
Drømmer du om et nyt badeværelse, eller ønsker du at give dit nuværende badeværelse en makeover? Få gode råd og idéer til badeværelsets indretning og stil.
Skab wellness på badeværelset
Få tips til at indrette et badeværelse med en indbydende atmosfære, hvor du kan nyde din alenetid.
7 tips til det lille badeværelse
Et lille badeværelse stiller større krav til indretningen, og det kræver en god plan. Få inspiration til indretningen.
Vælg det rigtige badeværelsesspejl
Et spejl kan gøre en verden til forskel for rumopfattelsen på dit badeværelse. Få tips til at vælge det rigtige.
Opbevaring på badeværelset
God opbevaring på badeværelset er nøglen til et ryddeligt og funktionelt rum. Få tips til opbevaring.