Certifikater og dokumentation
Med vores mange års erfaring kan vi tilbyde professionel hjælp med alt fra bæredygtig certificering til deklarationer for byggematerialer og anden dokumentation. Vi har desuden indgående kendskab til det udbredte DGNB-certifikat, som vi kan bidrage positivt til at opnå certificering i på områder som bl.a. materialer, vedligeholdelse og indendørs luftkvalitet.
Bæredygtighed
Certifikater og standarder
skaber sikkerhed
Herunder kan du hvilke certifikater og standarder
vores produkter lever op til, og hvilke vi kan bidrage
positivt til at opnå certificering i.
SVANEMÆRKET
Svanemærket er et nordisk miljømærke, der stiller krav til hele produktets livscyklus. Vi tilbyder flere svanemærkede produkter og kan samtidig hjælpe dig med at leve op til Svanemærkets kriterier for byggeri.
FSC®
Hos HTH tilbyder vi bordplader af massiv træ, der er FSC®-certificerede. Det betyder, at de stammer fra ansvarligt skovbrug, hvor der tages hensyn til naturen, dyrene og de mennesker, der er involveret i skovdriften. FSC® C068191
DGNB
En samlet dansk byggebranche bakker op om DGNB-certifikatet som standarden for bæredygtigt byggeri. Vi kan hjælpe dit projekt med at leve op til DGNB’s kriterier inden for en lang række områder.
LEED
LEED er et internationalt anerkendt certifikat for bæredygtige bygninger, der dækker alle faser indenfor en bygnings livscyklus. Vi kan hjælpe dig med at leve op til kriterierne for LEED-certificering.
INDEKLIMAMÆRKET
Indeklimamærket er en dansk mærkningsordning for god indeluftkvalitet. Vi kan tilbyde et stort udvalg af køkkener, der bærer Indeklimamærket.
INDOOR AIR COMFORT GOLD
Vores skabskorpus og skabslåger bærer IAC Gold, der er en international mærkningsordning for god indeluftkvalitet, hvor Gold er den højeste standard. IAC Gold bidrager positivt til at opnå en række certifikater indenfor bæredygtigt byggeri.
Bæredygtighed
Vi minimerer
emballage og spild
Vi arbejder på at mindske miljøpåvirkningen fra emballagematerialer som fossile plastmaterialer. Derudover arbejder vi også på at mindske affaldsmængden fra vores produktion og gøre vores flows mere cirkulære. Det betyder, at allerede i dag kan omkring 63 % af vores affaldstræ og 73 % af andet affald bruges til nye produkter.